Bla, bla, bla…

29/07/2011 § 1 kommentar

Jeg ved godt, vi lever i et højteknologisk samfund, hvor alle er linket op med alle via Google+, Facebook, Twitter osv.
Jeg forstår også godt, at nogen mennesker kan have et kolossalt iboende behov for at være i konstant kontakt med alle deres ”venner” på disse sociale medier, men hvad jeg ikke forstår er, hvorfor jeg skal være en del af denne vidensudveksling?

Hvorfor er det SÅ nødvendigt at konversere med din veninde i telefon midt i bussen, så hele ”selskabet” kan høre, hvad I skal lave når I nu mødes lige om 2 stop? Hvorfor er det at du svarer mobilen, men bliver siddende, når du nu befinder dig i en stillezone? Hvorfor er det at du ikke har respekt for de skilte, der viser en mobil med streg over?

Jeg var i fitness i dag og mens jeg er ved min træning ser jeg, at fyren ved siden af ligger og taler i mobil – og det er i alt imens han forsætter sin træning på gulvet… Undskyld men hvad F…. er meningen? Det er et mobilfrit center, dvs. du skal ikke ligge og tale i mobil eller opdatere din Facebook, mens du træner. Det var så i øvrigt meget sjovt for fyren arbejder så i selv samme center og burde om nogen kende reglerne, hmmm!

Nu skal jeg ikke lyde som en sur gamle mand, jeg er selv overordentligt flittig til at holde mig ajour med omverdenen ved hjælp af iPhonen, men jeg har empati nok til at fatte, at der er situationer, hvor jeg ikke skal bruge min telefon. Faktisk er det jo meget rart at kunne lade den ligge i skabet og være mobilfri i de 2 timer ens træning nu tager.

Så vis nu for helvede lidt respekt over for dine medmennesker og hold den telefon i lommen og så skrue lige gevaldigt ned for lydniveauet under din samtale.

Mange tak og forsat god sommer!

Et unikum eller hvad????

06/07/2011 § 2 kommentarer

Sommeren er over os og det er sommermoden ligeledes.
Hvert år rammer det ”nye sorte” som en forhammer lige i smasken, og i år er heller ingen udtagelse. Nu skal iBlogMyDay på ingen måde blive til en modeblog (dem er der sgu alt for mange af…) men der er noget jeg har bidt mærke i. Københavnerne (særligt det mandlige segment) har nemlig deres helt ”egen” unikke stil.

I øjeblikket er det eneste, der virker at være en hipster! Hipsterstilen er nemmeste beskrevet som en fyr i lys cowboy- eller skovmandsskjorte sammensat med sorte, stramme bukser eller shorts (er at fortrække i denim).
Dette akkompagneres bedst med en fixie i kraftige pangfarver til den samme pris som indskuddet på en mindre Vesterbro lejlighed samt solbriller i samme farve som cyklen, en Norse kasket eller lille Per hue plus en keyhanger i læder. Hertil kan fint tilføjes en kanvasrygsæk gerne lidt slidt og helst meget dyr, hvor din Mac computer naturligvis er pakket ned i! Du må selvfølgelig ikke glem et godt og seriøst overskæg! Alt sammen MEGET unikt!

Før der overhovedet var tænkt på hipstermode som Wood Wood-striber, Vibskov-rygsække, Cheap Monday-jeans og den obligatorisk iPhone 4 i et læderhylster, skabte den engelske illustrator og børnebogsforfatter Martin Handford i 1987 den populære børnebogserie ”Where’s Wally”.
De detaljerede universer, hvor det gælder om at finde en knægt med stribet T-shirt og jeans i et farverigt orgie af figurer, der i stil og udtryk ligner ham selv en hel del, er som taget ud af et scenarie under den københavnske musikfestival Distortion – eller Roskilde Festival, for den sags skyld.

Nu skal dette indlæg på ingen måde være et angreb på hipsterne og deres stil, det lader jeg andre om (tjek et & tjek to) – jeg har selv delelementer af en hipster i min garderobe.
Nej det jeg undre mig noget over, er den måde folk optræder, når de er i deres ”hipsterstil”. En stor del af det mandlige segment opfører sig nemlig som om de og deres stil er noget HELT specielt og de er centrum i universet. Det er så unikt den måde de har deres fixie sammensat på, den måde deres bukser har det HELT særligt opsmøg, så vi kan ser deres farvet sokker eller de helt unikke solbriller de bærer – alt har en HELT særlig historie, også selvom det bare er købt i H&M.

Det er SUPER vigtigt at være et unikt individ, hvis du vil havde nogen chance for at overleve i den københavnske hverdag. Spørgsmålet er bare om man er unik, hvis alle kigger i samme retning? Bliver det at være unik ikke mainstream, hvis alle prøver at skille sig ud fra den samme mængde?

Betyder det i virkeligheden ikke at hipsterstilen eller subkulturen, som nogen ynder at kalder det, er blevet mainstream, og det at være en hipster nu ikke længere er hip.

Har first moverne for længst kastet sig over noget nyt, som vi andre flokdyr endnu ikke er kommet over? Og hvad er det nye sorte?

PS: Efter dette oplæg er udgivet er det nye sorte kommet mig for øre…

Heldragte i sommervarmen… yes yes, så siger vi det!

Lige 50 % mere lækker!

29/06/2011 § 1 kommentar

Sommertid er lig med 3 meget behagelige grunde til at gå udenfor. 3 virkelige grunde til at du som mand skal beholde dine solbriller på, også indendørs og 3 helt igennem fantastiske grunde til at uheld i trafikken stiger markant, fordi vi (mænd) skal holde øje med noget helt andet end trafikken.

De 3 virkelige behaglige og fantastiske grunde til, at jeg personligt elsker sommertiden er:


Kvinder i sommertøj, kvinder i meget lidt sommertøj, og kvinder i utroligt lidt sommertøj!

Jeg elsker sommertid – alle, særligt kvinder bliver liiiige 50 % mere lækker at se på, når håret er løst og de små kjoler og store solbriller er fundet fremme. Det er på ingen måde for at lyde lummer, men det giver sgu lige dagen et dejligt tvist, når du møder en cyklende kavalergang eller dejligt sommersmil på vej til arbejde. Og de ved det godt, så den får fuld gas!
Det er jo nærmest dagligt, at jeg møder søde sommerpiger på gaden i KBH, der har brugt lidt ekstra tid foran spejlet fordi I ved, at vi kigger… Og det er også næsten dagligt, at jeg ser en eller anden fyr komme galt af sted (særligt på cykel) fordi hovedet drejes af led med lange øjne efter sommerkvinder på gaden. 🙂

Så piger – den her går ud til jer:

VI ELSKER JER ÅRET RUNDT, MEN VI ELSKER JER SÆRLIGT MEGET OM SOMMEREN!

FUCK NOGLE TABERE!!!

28/06/2011 § 2 kommentarer

Er det normalt at går til rollespil? Er det normalt at går med bæltetaske? Er det normalt at tage på telttur? Er det normalt at være normal? Hvad er normalt?

Jeg havde en god debat med en veninde den anden dag over en flaske vin. Det hele startede med et absurdt udbrud fra hendes side over, at hun meget obsternasig synes folk, der tog på camping eller folk, der valgte og sove frivilligt i telt var nogle tabere – dog ikke folk, der tager på Roskilde Festival, for de er jo cool!
Jeg måtte lige synke et par gange, inden jeg meddelte hende, at hun da var en lille smule snæversynet og om det ikke var  respektløst at kalde folk for tabere bare forbi HUN ikke lige synes, at det de foretog sig var konform. Hvad så med folk, der tager på modemesse? Er de så nogle modetosser, der kun har tøj at gå op i? Nej nej de har jo mega styr på tingene…! (Hun arbejder i øvrigt selv i modebranchen…)

Vi endte debatten med at blive enige om, at hun (og alle andre inklusiv mig selv) bør acceptere, men ikke nødvendigvis respektere, folk for deres hobby, også selvom det får dig til og trækker en lille smule på smilebåndet.

Det er ikke i orden at stemple folk med diverse prædikater, bare fordi mængden synes det er ikke er normalt. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan blive enige om, at der er nogle ting som bare falder uden for de grænse normer og regler i samfundet, men det vender vi tilbage til… (HOST! bare fødder HOST! HOST!)

Efterfølgende er jeg kommet til at tænke på, hvor slem jeg førhen selv har været til at stemple folk, der var en smule anderledes end, hvad jeg synes var normalt. Ofte for at blive overrasket over, hvor fede mennesker de i virkeligheden var, når jeg lærte dem at kende.

Jeg mener bare, om ikke vi skylder os selv at tænke os om en ekstra gang, inden vi kommer med et nedladende negativt udbrud over en fyr iført rustning på vej til rollespil eller en der tripper af sted på telttur. Der er sgu ikke altid, at tingene er normalt bare fordi mængden synes det!

Nu kan man jo selvfølgelig råbe op om, at jeg flere på bloggen udtrykker mine holdninger til visse persontyper og deres opførsel i den offentlig rum på en ekantant måde,. Det skal jeg ikke benægte, men som jeg tidligere har skrevet, så er der nogle normer og etiketter i samfundet det er oplagt at følge.

Uha det kan godt være jeg har åbnet Pandoras æske og får en over nakken nu, men jeg håber I kan se, hvad jeg mener. Der er en hårfin grænse mellem det normale og lad os kalde det knapt så normalt 🙂

Du skal sgu tale pænt…

27/06/2011 § 2 kommentarer

Dagens indlæg er på bedste Nordkoreansk vis blevet udsat for censur fra aller højeste sted!
Nu vil jeg normalt ikke lægge under for nogen eller noget, men der er bare tidspunkter, hvor man skal vælge sine kampe… Dette er IKKE en af dem.

HVORFOR????

24/06/2011 § Skriv en kommentar

Hvorfor er det altid at…

Hvorfor er det altid, at der er nogen der har taget det sidste mælk (og jeg bor alene…)
Hvorfor er det altid, at jeg spilder tandpasta på min trøje, når jeg bøster tænder…
Hvorfor er det altid, at en fridag udvikler sig til en travl arbejdsdag…
Hvorfor er det, at folk går rundt i bare tæer – FÅ DA SKO PÅ!
Hvorfor er det altid, at der er nogen, der har spist det sidste kage…
Hvorfor er det altid, at rigtige venner altid er når man har brug for dem
Hvorfor er det altid, at jeg opdatere min facebook når jeg er mest fuld…
Hvorfor er det altid, at jeg brænder mit lys i begge ender…

1000 tak!

23/06/2011 § Skriv en kommentar

1000 tak for alle de dejlige kommentar, jeg har modtaget på mail, facebook, på selve bloggen og personligt.
Jeg nyder at få tanker og holdninger gennem fingerne og ud i tasterne og det er fantastisk og høre, hvad I synes om det.

iBlogMyDay har på godt 2 måneder haft næsten 4000 besøg!
Hjælp med at sprede iBlogMyDay til dine venner ved at linke til bloggen på Facebook, fortælle om iBlogMyDay til dine venner, kollegere, kæreste eller forældre.

Igen rigtig mange tak for hjælpen 🙂

”Nååå, jamen du skal nok finde en…”

22/06/2011 § 1 kommentar

Jeg har været single i lidt over 3 år, og jeg hygger mig og har det godt med det. Grunden til jeg er single, skal vi ikke komme videre ind på – det får en psykolog mange penge for at finde ud af… 🙂

Jeg nyder min tilværelse som single, jeg nyder, at jeg ikke skal gå på kompromis over for nogen og jeg har over de sidste 3 år lært mig selv at kende på en måde, jeg ikke tror alle mennesker kommer til.

Hvorfor er det sådan, at når jeg taler med folk til fester eller lignende og fortæller, at jeg er single, så kommer der altid en kommentar i stil med: ”nååå, jamen du skal nok finde en, der passer til dig…” HVAD SNAKKER DU OM? Hvorfor skal dét at være single altid omtales som om jeg fejler et eller andet?
Selvfølgelig vil jeg gerne finde mig en kæreste, men det skal ikke være for en hver pris. Jeg har tidligt fortalt om min holdning til et giftermål og dem som kender mig ved, at jeg ikke går på kompromis med de ting jeg omgiver mig med – heller ikke en kæreste.

Så mens jeg nyder singlelivet og venter på miss right, så lad mig lige komme med 9 fordele (ikke 10, det er altid 10) ved at være single:

1. Der er ingen, der forlanger, at du leger ”husmor” med har styr på vasketøj, madlavning og rengøring.

2. Du kan flirte med alle dem, du vil, og endda flere på samme tid – uden at have moralske skrupler.

3. Dine venner vil misunde dig, når du kommer til parfrokost med tømmermænd og en vild historie fra nattens bytur.

4. Du kan kravle i dit yndlingsbukser, smide benene på bordet og trykke på din computer alt det du vil, uden at nogen kommenterer det.

5. Du kan spise underlige ting eller ting, der har været på gulvet.

6. Du slipper for irriterende svigerforældre, der har en bedre idé til, hvordan hverdagen skal fungere.

7. Du skal ikke stå til ansvar for dit overtræk, der er kommet efter indkøb af alt for meget grej.

8. Du kan beholde dine dårlige vaner som at prutte højlydt eller være for meget på Facebook.

9. Du har kigge alt det du vil efter andre piger.

BOM!



Jeg vil sgu egentligt gerne vide det…?

18/06/2011 § 2 kommentarer

Jeg er en person med respekt for autoriteter så hvis politiet beder mig om at eks. passere gaden, så gør jeg det. Jeg havde en underlig oplevelse i dag mellem politiet og visse persontypers holdning til politiet.

Der er en faktion fra den yderste venstrefløj i det københavnske autonome miljø, der har det en smule svært ved at gøre, hvad der bliver opfattet som normalt i det danske samfund. Disse personer er ofte på gade i København, for at give deres synpunkter på hvad der er galt med det danske samfund.

På vej hjem fra arbejde i dag kørte jeg over Dronnings Louises bro, hvor jeg blev mødt af en gruppe på 30-40 personer med et kæmpe banner med teksten ”ACAB”. Alle var det typer, der til en hver tid vil skille sig ud af en line-up. Farvet hår, specielle klipninger, piercinger anderledes steder, nitter på tøjet og alle var klædt i sort med en hue eller hætte. Deres demonstration var et opråb til ”alle jer andre, der finder jer i politiets brutalitet”.

Gruppen var naturligvis massivt mandsopdækket af 6 mandsskabsvogn med 6-8 betjente i hver. Nu kender jeg ikke baggrunden for demonstrationens lovlighed eller politiet vurdering af gruppen, men mandsopdækket var de.
Til at begynde med fulgte jeg demo’en for at se, hvad der vil ske (I kender godt blå blink-effekten) men efterhånden som tilråbende (ACAB! ACAD! ACAB! eller VOV VOV VOV send hundene på rov!) fra de sort klædte typer tog til i vrede, kunne jeg mærke, at jeg begyndte at blive lidt sur eller irriteret over, at har går en gruppe mennesker, og råber op om politibrutalitet, og samtidig er de klar og opildner til en konfrontation med politiet. Oveni det fyldte de også hele Nørrebrogade, så trafikken lukkede fuldstændig sammen.

Demo forsatte til Skt. Hans Torv, mens politiet fulgte med og jeg kunne høre, at flere at demonstranterne opfordrede politiet til at komme og flytte dem fra vejen, hvor de havde sat sig. Jeg lod i øvrigt mærke til, at der var et par at demo deltagerne, der havde et videokamera rettet mod politiet, måske i håb om at fange en omgang knibbelsuppe, hvad ved jeg…

Jeg forstår ikke, hvad en gruppe mennesker, som de sorte klædte på Louises bro, har i mod politiets arbejde, og hvis de har et problem, deres måde at gribe det an på. Jeg ved godt, jeg måske nok er lidt farvet, men at opfordre og ligefrem beder om en konfrontation med politiet, jamen var det ikke det de demonstrerede imod???

Jeg vil sgu egentligt gerne vide det…?

”You can be my wingman anytime…”

17/06/2011 § Skriv en kommentar

”…Bullshit you can be mine!” sådan lukker Tom Cruise en af verdens vel nok bedste film, Top Gun fra 1986, og det er ikke kun ensmart replik Mr. Cruise lirer af. Nej nej at være en wingman er skam en ære. At få prædikatet som andens wingman er en blå stempling, et gyldent håndtryk, et venskabeligt ridderkors ja det er en sgu en kæmpe ære!

Nu skal jeg måske lige uddybe begrebet wingman lidt: En wingman dækker over den rolle, du påtager dig for at yde en ven støtte i tilnærmelsen af, ofte af modsat køn, en potentielle partner. Det er wingmans opgave at få vennen til at fremstå som et attraktivt persona før nogen direkte interaktion.

En wingman kom opstå pludseligt eller bygge på et langvarigt forhold. Der kan også ofte være flere wingmens i spil
Der er dog en forskel på mænd og kvinders brug af wingmens and wing(wo)mens. Hvor mændenes rolle er som beskrevet ovenfor (altså skaffe noget f…. til sin makker), så er det ofte kvindernes rolle at undgå uønskede potentielle partnere til veninden, altså sortere skidt for sig og snot for sig.
Nu kan det godt være, at du sidder og tænker at være en wingman er nummer 2 (i stil med HKH Prinsegemalen) men nej der er ikke noget nummer 2 over en wingman.

En wingman er fremme i skoene, en wingman hjælper/støtter sin kammerat og en wingman er altid i forrest række.
En wingman vil tage en kugle (læs = en spydig kommentar fra en potentielle partners veninde) og offer sig gerne (læs = lægger an på og tager gerne veninden med hjem) for at hans makker kan få succes med hans mission.

Jeg er selv, og har selv været, wingman gennem min tid i Århus (eller Aarhus, som det hedder nu…) og særligt i det jyske natteliv, har jeg udfyldt rollen til fulde sammen med min trofaste wingman Mr. V…… (du ved, hvem du er…). Vi har navigeret gennem de forhindringer, der findes over en singleperiode på 4 år.

Selvom jeg rykkede til KBH er rollen som wingman rykkede med. Der er nye opgaver, der skal løses og kammerater, der har behov for støtte og en wingman rolle ophører ikke på grund af et geografisk spørgsmål.

Jeg var på job den anden dag, hvor en af mine kollegaer og jeg står og taler sammen om gamle kærester og kvinder generelt. Stemningen er lidt løssluppen og historierne ryger gennem luften. Under samtalen kigger han pludselig på mig og siger: ”Du må gerne sgu være min wingman til en hver tid…” hvortil jeg hurtigt og med et stort smil svare ”Bullshit you can be mine…” BOM!

Titlen ”Wingman” er en ære!

Bare tæer… ej det forstår jeg sgu ikke!

15/06/2011 § 1 kommentar

Hvorfor er det
at ligeså snart solen begynder at skinne, så ser man folk (ofte hippietyper, som sikret stemmer Ø eller noget i den stil), som dapper rundt på gaden på bare fødder – WHAT THE FUCK IS UP WITH THAT!!!!

Jeg ved godt, at det sikret er meget sundt at rende rundt uden sko, og at vi fra naturen siden ikke altid har haft sko på. Men der sgu da ingen grund til at tosse rundt i SuperBest på bare fødder og shoppe dagligevare eller komme i min butik (me beskidte og klamme tæer) og spørge efter en rygsæk – WHAT! en rygsæk – Køb da et par sandaler eller klip-klapper i stedet for pokker da!
Eller hvad sker der for de tosser, der løber rundt om søerne på bare tæer og kalder det ekstrem løb… “UHA se mig jeg løber på sten og det er mega ekstrem…” ej det forstår jeg sgu ikke, men det er nok bare mig…

Det er sgu da underligt at shoppe rundt i SuperBest på bare fødder

UNDSKYLD!

14/06/2011 § 2 kommentarer

UNDSKYLD JEG IKKE KOM TIL SPISNING I LØRDAGS…

Jeg er en travl ung mand, jeg har et aktivt liv med masser af motion, jeg har 3 job (nej ikke jobs, men job) og jeg har en masser dejlige venner og en skøn familie, som jeg elsker at tilbringe en masse tid sammen med. Men det sker jo desværre at tingene ikke altid forløber som jeg har planlagt, og det er i de situationer, at jeg ønsker, at jeg kan være flere steder på en gang…
Den netop overstået pinse er et pragt eksempel på dette.

Pinsen er blevet brugt på en roadtrip til det jyske, hvor familie, venner og en lille smule arbejde blev passet/presset samme… eller næsten da!
Jeg brugte torsdag eftermiddag på noget arbejde (så var det ligesom ude af verden) og aftenen blev brugt hos de gamle, hvor jeg kom til at lave en aftensmadsaftale lørdag aften (dumt af lave en aftale 2 dage senere, når du ikke ved hvad weekenden bringer!!!).
Fredag røg jeg en tur i hegnet sammen med en flok gamle kollegaer og gode venner – faktisk slog hegnet så hårdt, at vi først fik øjne ved middagstid lørdag… Nå men vi fik efter noget morgenmad nosset os en tur udenfor og en mundfuld frisk luft.

Jeg ved ikke om det var en overdosis af den jyske luft, men jeg fik den fantastiske ide, at vi skulle lave burger, se Le Mans og ellers bare nørde Appleprodukter (min kammerat er også ramt af et sygt æble)

Jeg tager min iPhone op af lommen og skriver en sms til min mor, hvor jeg siger, at jeg bliver i Århus og spiser… dumt…!
I et svagt øjeblik træder jeg FULDSTÆNDIG ved siden af mine egne holdinger og idealer. Jeg glemmer, hvad jeg selv har skrevet 2 dage før… DET ER FANDME DUMT!

Så UNDSKYLD! Undskyld til Mor og Far, fordi jeg lød mig rive med af den kammeratlige hygge og “glemte” vores aftale. UNDSKYLD, UNDSKYLD, UNDSKYLD.

Where Am I?

You are currently browsing the Holdning category at iBlogMyDay.